TIDLIGERE BUKETTURE 2021-2022

Fælles ture på vandring/cykelture til kunst-, kultur- og naturoplevelser

Det startede med 12 buketture – én pr. måned i et år, men fortsatte til 18, til 24…
og fortsætter!


Med Sønderskov hovedgård i baggrunden består april-buketten først og fremmest af Mirabellernes hvide flor.

 


Buketturene tager navn efter den buket, der samles på testturen og pryder plakaten, der varsler den kommende tur. Her er det Ingeborg Schönberg, der står med råvarerne til April-Buketten.

Travetur fra herregården Sønderskov til Folding Kirke
og retur

48. BUKETTUR
TID: Søndag den 10. april 2022 kl. 13-16
MØDESTED kl. 13: Den vestlige P-pladsen ved smedjen,
Sønderskovgårdsvej 4, 6650 Brørup

Klokken 13 mødes vi på P-pladsen vest for herregården/museet Sønderskov. Vi går lidt mod syd og drejer derefter mod vest ad markvejen, der går over i kirkestien til Folding Kirke. For mange år siden tilhørte den herregårdens ejere.

Alle er velkomne på turen den 10. marts. Det er gratis. Der anbefales vind og regntæt påklædning og solidt fodtøj til travetur ad trampestier og i markkanter. Tur retur ligger traveturen på omkring fire kilometer. Om vejret tillader, nydes den medbragte kaffe/te på gravhøjen på kirkegården. Husk siddeunderlag eller en klapstol.

På kanten af istidslandskabet
 Langs den gamle markvej står en blanding af store, gamle ege og andre løvfældende træer. Når vi går mod vest følger vi overgangen mellem bakkerne mod nord, hvor i gletsjerkanten har ligget tilbage i istiden, mens Kongådalen strækker sig fladt på den sydlige side. Vi er i ældgammelt kulturlandskab. I den første mark, som vi passerer, er der rester af adskillige gravhøje. Lidt længere henne er der på nordsiden et frodigt skovareal og masser af små vandløb og kanaler. Det har i århundreder ligget ret uberørt hen, da skoven på grund af de mange kildevæld og vandgennemstrømning er stort set umulig at dyrke og drive. Her fortæller ejeren, at Ribe Amt i sin tid hentede nogle af de bedste prøver på artsrigdom i både flora og fauna – en oase, der skal passes godt på.

 Kirkestien fra Sønderskov herregård til Folding Kirke udvikler sig fra en markvej til en trampesti. På vej vestpå er der vandige grøfter på højre hånd og en del af de sarte gule primula som forårsbebudere. Ved Ribevej stod der på prøveturen et blomstrende Elmetræ.

Hvor vi når frem til Ribevej står et halvstort, livskraftigt Elmetræ, der er gået fri eller har overlevet Elmesygen. Det står netop nu med masser af små fine blomsterduske, der siden bliver til et væld af Manna. Her fortæller biolog Mogens Kjær Poulsen, formand i Danmarks Naturfrednings-forenings Vejen afdeling lidt om elmetræerne.

Folding Kirke og kirkegården
 Turens mål et Folding Kirke, der er opført i slutningen af 1890’erne. Stedet må i årtusinder have været ganske særligt indviet. Helt tæt har der en gang inde 1869 ligget fire oldtidshøje, hvoraf kun to står tilbage - syd og nord for kirken. Den nordlige blev fredet i 1885, mens den sydlige tilbage i 1756 blev indrettet med gravkammer for kirkeejeren Samuel Nicolaus Claudius til Sønderskov, der døde i 1771. Det helt enkle, udekorerede kammer er der adgang til og facaden er smukt renoveret med de sarte sandstenstavler som en integreret del af den arkitektoniske ramme. Et stykke nord for højen står gravstenen for Knud og Kirstine Jepsen. Billedhugger Niels Hansen Jacobsen har leveret de øverste tre og den nederste linje af teksten inden sin død i 1941, mens testen om Kirstine er skåret af en stenhugger ved hendes død i 1947. Tæt på ligger en middelalderlige billedsten med en mandsfigur i ganske lavet relief – tegnet op i stenen med en klar kontur. Som et meget spidst æg tegner hans hoved sig ned mod hagen. Ifølge overleveringer er der tale om en gengivelse af Skt. Michael. Der er gisninger om, at stenen en gang har været en gravsten.

Folding Kirke er opført sidst i 1890’erne. I en gammel gravhøj er der indrettet gravkapel og foran er der både et middelalderligt relief og en gravsten, hvis tekst delvist er skrevet af Niels Hansen Jacobsen

Kirkerummet med det helt enkle hvidkalkede vægge afløste i slutningen af 1800-tallet en middel-alderlig kirke, der i lange tider tilhørte herrefolket på Sønderskov. I 1800-tallet blev den overtaget af sognets beboere og fik i 1911 selveje. Ældre skildringer viser, at det har været

I forbindelse med en omfattende renovering af Folding Kirke fik maleren Sven Havsteen-Mikkelsen i 1978 til opgave at farvesætte inventaret og forny 1600-tals altertavlen og prædikestolen. De er begge genbrugt fra den gamle middelalderkirke, der blev nedrevet til fordel for den nuværende.

Kirkens altertavle blev i 1634 skænket af Thomas Juel til Sønderskov. Den blev i ommalet stand bragt videre ind i den nye kirke. I 1970’erne skete der en større renovering af kirken. I den forbindelse stod maleren Sven Havsteen-Mikkelsen i 1978 for ny farvesætning af inventaret inklusiv prædikestolen og alteret, som han forsynede med helt nye malerier. I olie på lærred har han på alteret skildret ”Kristus stiller stormen”. I de mange små underfelter er der skildringer af himlens lys, solen og de vilde bølger – naturens rasen ført over i penselstrøg. Den gamle prædikestol er også forsynet med nye malerier.


APRIL-BUKTETTEN
 Med Sønderskov hovedgård i baggrunden består april-buketten først og fremmest af det hvide flor, der netop nu klæder landet, mens Mirabellerne blomstrer. Det røde islæt er efterårets sidste bær på Kvalkved’en. Her er grønne blade af Hyld, Almindelig Gedeblad også kaldet Vedvindel – måske netop som den snor sig om sin værtsplante – Vild Rose og Elm. Her er også en lille kvist fra det store, gamle Hønsebenstræ, der står i den østlige ende af haven ved Sønderskov. Træet kommer oprindelig fra Japan og er et stedsegrønt nåletræ.

BILLEDTEKSTER
3: Biologerne Theresa Klingenberg (t.h.) og Mogens Kjær Poulsen, der begge er i bestyrelsen for Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling er her i færd med at fastlægge, hvilke planter, der er kommet med i månedens buket.

4: På vandring ad kirkestien passerer vi adskillige af de sart tonede forårsbebudere – Primula, også kaldet kodriver.

5: På kirkegården i Folding er der en sten, hvor de tre øverste og den nederste tekstlinje er hugget af billedhugger Niels Hansen Jacobsen få år før han døde, og derfor måtte der andre til at hugge den nederste tekst.

6: I 1756 blev der i kirkegårdens sydlige gravhøj indrettet med gravkammer for kirkeejeren Samuel Nicolaus Claudius til Sønderskov.


Travetur fra Hovborg til Baldersbæk

47. BUKETTUR
TID: Søndag den 13. marts 2022 kl. 13-16 MØDESTED kl. 13:
MØDESTED kl. 13: Hovborg Kirke, Grønagervej 7, 6682 Hovborg
Eller kl. 12.30 på P-pladsen ved Baldersbæk, Baldersbækvej 33, 6682 Hovborg

Klokken 13 mødes vi ved Hovborg Kirke. De, der har mulighed for det, bedes møde kl. 12.30 ved P-pladsen ved Baldersbæk, så vi dér kan efterlade biler nok til afsluttende kørsel retur til Hovborg. Alle er velkomne på turen den 13. marts. Det er gratis. Der anbefales vind og regntæt påklædning og solidt, vandtæt fodtøj, da årstidens nedbør giver mudrede strækninger. Traveturen er på omkring 5 km. Om vejret tillader, nydes den medbragte kaffe/te ved den første bro over Holme Å. Husk siddeunderlag eller en klapstol.

Holmeå-stien som del af Kyst-til-kyst-stien
Årets tredje Bukettur følger Holme Å fra Hovborg til Baldersbæk. Stien er i sin tid anlagt af Ribe Amt. Den er en af landets fineste vandreruter. På strækningen fra Bække til Varde er den primært en simpel trampesti med enkelte stræk på markveje. Vinkelret krydser den de asfalterede veje, så den vandrende hurtigt er væk fra hverdagens biltrafik. Holmeå-stien indgår som en del af Kyst-til-kyst-stien, der strækker sig fra Jyllands østkyst ved Vejle over Bække og Klebæk Høje i Vejen Kommune til Vestkysten ved Blåvand.

Ådalen, elletræerne og eventyrene
 Vi mødes ved Hovborg Kirke. Den er opført i 1895 og indviet den 26. januar 1896. Den korsformede centralkirke er tegnet af C.A. Wiinholt. I 1964-65 blev tårnet forandret, så der kom mere lys ind i midten af kirken, mens taget blev løftet til et højere og stejlere pyramidetag. Fra kirken går vi ad kirkestien forbi kroen, gennem krohaven og videre ud langs Holme Å. I ådalen fortæller biolog Theresa Klingenberg om Elletræerne, der stortrives i det sumpede område – et træ, der holder af at have fødderne permanent i vandet. Eventyrlig er ellesumpen med sin uforudsigelighed, der har givet grobund for masser af eventyr og sagnfortællinger. Elisabeth Østergaard beretter op på Elletræets plads i vores folkelige fortællinger.

Billedhugger Anders Bundgaard var fast i arbejde med skulpturprojekter til Baldersbæk. Treherredsstenen leverede han i 1912. Kyst-til-kyst-stien er markeret med den blå vandrer, og der er jævnligt velvedligeholdte broer over Holme Å.

Baldersbæk
 Ad lidt forskellige veje passerer Buketturene for tredje gang Baldersbæk – en unik perle i Vejen Kommune. Stedet kan vi takke industrimanden Holger Petersen (1843-1917) for – en af landets mest velhavende personer i tiden omkring år 1900. At han kom til denne del af landet, skyldes bl.a. at hans bror August Petersen var læge i Andst – Niels Hansen Jacobsens mindesten for ham så vi i Langebjerg Plantage på den 10. Bukettur. En anden vigtig krølle går om Askov Højskole.
Samtaler på en for længst forsvunden bænk skal have ført til vigtige møder mellem Holger Petersen, højskolens legendariske grundlægger Ludvig Schrøder og Hedeselskabets grundlægger E.M. Dalgas. Få kan umiddelbart forestille sig, at det, ved Dalgas’ død, i 1894 blev den foretagsomme højskoleforstander, der med stort engagement overtog hans plads i Hedeselskabets tremandsbestyrelse. Men som højskolens elever gennem iværksætteri – som fremvæksten af mejeristuddannelsen på Ladelund og de landlige elektrikere på Poul la Cours mølle i Askov – skulle finde ”nye kilder til næringsveje”, var håbet, at fremvæksten af egnens grossererplantager kunne være med til at skabe indtægter, der kunne kompensere tabet i 1864.

Jorden omkring Baldersbæk købte Holger Petersen i 1891 og anlagde gradvist plantage, et palæagtigt sommerhus, en have og parkanlæg med karpedamme, springvand og en del skulpturer. I løbet af 2010’erne er de offentligt tilgængelige åbne vider med stort engagement ført tilbage til fordums herlighed

Den kunstige gravhøj – efter sigende opført med store sten fra egnens oldtidshøje – er en hyldest til arbejdet med hedens opdyrkning. Den blev rejst ved Holger Petersens død og bær på indersiden hans ledestjerne: ”Trofast Arbejde er vor bedste Ven - Hvo som arbejder, synker ikke hen”. I stenene har Anders Bundgaard hugget relieffer på ydersiden og indenfor et lille dyr, der kigger frem og et dyr, der anes på siden af en anden sten.

Kunsten
Blandt dem, der jævnligt havde glæde af Holger Petersens gæstfrihed var billedhuggeren Anders Bundgaard – en nær ven af kollegaen Niels Hansen Jacobsen, der er hovedpersonen på Vejen Kunstmuseum. Over årene leverede han to springvand til opstilling ved Baldersbæk, en gravhøj til minde om Holger Petersens utrættelige indsats på egnen, en portrætstatue samt den unikke Treherredssten.

Stenen blev rejst i 1912 på det sted, hvor Slaugs, Malt og Skads herreder mødes. Som en stav er den drevet i jorden med en form. Gradvist bliver den bredere op mod toppens kalot, der kroner tre hoveder. Personerne er E.M. Dalgas, J.K. Sørensen, der var kromand i Hovborg, og skovridder J.C. Sørensen. Den første og den sidste mødte vi på den 17. Bukettur, der gik til egnen omkring Høllund Søgaard, Dalgas’ sommersted. Dér står Anders Bundgaards mægtige rundskulptur i granit af E.M. Dalgas og tæt ved kan man se Sørensens gravsten. Det nære venskab mellem Dalgas og Holger Petersen er forseglet i Holger Petersens stærke engagement i 1916-opstillingen af Dalgas-statuen ved Hjøllund Søgaard, mens Bundgaards granitportræt af den store erhvervsmand først blev opstillet i Baldersbæk i 1918 – året efter modellens død.

Blandt Holger Petersens mange engagementer var også et arbejde for en handelsskole i København. I dag kan man se Anders Bundgaards portrætbuste af Holger Petersen i trappeopgangen til CBS lige overfor Forum i København.


MARTS-BUKTETTEN
 Marts-buketten er med vilje holdt så enkel og ”nøgen”, som naturen er lige nu. Her er lavbegroede grene af Hvid Tjørn, hvor der kun er småbitte antydninger af nye skud, mens pilekvistene står med lystigt lysende gæslinger. Rød El trives langs åen og står med både bundter af de små kogler og de lovende rakler. De grønne indslag kommer fra den Alm. Gedeblad – som mange nok kender fra haven som den velduftende Caprifolie. Samt fra to typer stedsegrønne bregner: Alm. Engelsød og Alm. Mangeløv.

SAMKØRSEL
De, der vil være med til at muliggøre samkørsel på turen tilbage til bilerne i Hovborg bedes møde på P-pladsen ved Baldersbæk kl. 12.30. Her samles vi i færrest mulige biler, så vi har kapacitet til at køre medvandrere retur til Hovborg, når turen slutter ved Baldersbæk.



Treherredsstenen er en af de helt særlige attraktioner ved Balderbæk. Den er udført af billedhugger Anders Bundgaard.

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Travetur fra Harreby til Sdr. Hygum

46. BUKETTUR
TID: Søndag den 13. februar 2022 kl. 13-16 MØDESTED kl. 13:
Genforeningsstenen i Harreby ved krydset Harrebyvej/Årupvej 6510 Gram.
Eller kl. 12.30 på P-pladsen ved Sdr. Hygum Forsamlingshus

Klokken 13 mødes vi ved Genforeningsstenen i Harreby. De, der har mulighed for det, bedes møde ved P-pladsen ved Forsamlingshuset i Sdr. Hygum, så vi dér kan efterlade biler nok til afsluttende kørsel retur til Harreby. I Harreby er det privat jord bagved Genforeningsstenen. Man kan parkere i den østlige rabat på Årupvej eller ned langs Havmarkvej. Der anbefales vind og regntæt påklædning og solidt, vandtæt fodtøj, da årstidens nedbør giver fugtige strækninger.

Ved Genforeningsstenen hører vi lidt om ”Harreby Blomstrer Vildt” samt om Frøs Herreds Camino, som vi følger på den ca. fem kilometer lange travetur fra Harreby til Sdr. Hygum. Camino’en er i sin helhed en 120 km. lang etapeopdelt vandretur gennem ni sogne mellem de 10 kirker i det gamle Frøs Herred.

Harreby Blomstrer Vildt – ikke lige nu, men til foråret! Kirkestien følger i lige stræk og knæk markkanter og læhegn. Undervejs på turen fik Buketbanden samlet et par poser med affald – to fluer med et smæk: En god oplevelse i naturen – og en renere natur efter turen!

KIRKESTIEN
 Fra Harreby går vi ad Havmarkvej til vi drejer fra ad den gamle kirkesti, der går i snorlige stræk langs markskel og i vinkelrette knæk fører os nordpå, til vi i det fjerne kan se silhuetten af Sdr. Hygums mægtige kirke. På vej ind i byen passerer vi Sdr. Hygum Rideklubs store stævnefaciliteter. Her er jævnligt stævner med særligt fokus på Dansk Varmblodsheste. Arealerne deles mindst en gang om året med Sdr. Hygum Powerpull, der trækker tusindvis af gæster, når dressur- og springbanerne omdannes til P-pladser omkring trækbanen, hvor de mægtige traktorer dyster med både danske og udenlandske deltagere. Dernæst følger ejendommen, hvor den pensionerede landmand Jens Ravn i sin tid huggede dyrerelieffer i stenene. Der er bl.a. en due, en ørn, en gås, en okse og en slange.

SDR. HYGUM
 Buketturens endemål er Sønder Hygum. Vidste du, at byen i mange år blot blev omtalt som Hygum? Men der er adskillige jyske Hygum’er. Lejlighedsvis gik det galt, som da tømrerne i 1970 ikke dukkede op til rejsegilde på den nye præstegård, og i stedet holdt et sted i nærheden af Esbjerg og undrede sig! Det blev dråben... Lokalbefolkningen stemte, og 70% tilsluttede sig navnetilpasningen, så der på byskiltet siden har stået SØNDER HYGUM.

Tæt på byskiltet står også en flagstang, der vidner om et stærkt lokalt nabofællesskab. Da Buketbanden passerede på testtur blafrede et lyserødt flag, der kundgjorde, at der i byen var født en lille pige – storken med barnet kunne ses på flaget… en blå variant må findes et sted i byen!

I Sønder Hygum har der gennem mange år været omkring 500 indbyggere. Sognet består af 450 husstande med i alt 1000 indbyggere, hvoraf 10% er udlændinge. Mange af dem kommer fra østlande som Polen, Rumænien og Ukraine. Over årene er de kommet til og er i dag ret uundværlige i de store landbrug og som medarbejdere på egnens virksomheder – lokalt har de tilmed eget fodboldhold!

Efter byens umiddelbare størrelse at dømme har Sønder Hygum en ualmindelig stor kirke. Stedet har en gang også været et betydeligt knudepunkt med endnu flere indbyggere. På kirkegården står gravstenen til minde om de 504 indbyggere, 70% af sognets beboere, der i 1659 pestsyge blev lagt i den store massegrav.

Turen ender på Peter Fredslunds ”Hygumgård”, den gamle herredsfogedgård midt i Sønder Hygum. Den har været i slægtens eje gennem generationer.

Sønder Hygums mægtige gamle kirke står klart med sin ranke silhuet. Ved foden af tårnet står en sten til minde om første verdenskrigs faldne. Et kort sekund skinnede solen midt i tessturens vilde vejr, så kirken ses i strålende vejr med den hvide gravsten til minde om de 504, der i 1659 døde af pesten – en voldsom decimering af lokalbefolkningen.

FEBRUAR-BUKTETTEN
Februar-buketten er i den grad en vinterbuket! Var det ikke for stedsgrønne vækster som Efeu og Kristtorn, var buketten rent brun… og dog ved nærmere eftersyn med masser af små grønne knopper! Syren, Hasselnød og Hyben står på spring, og Hylden står allerede med de første blade. De lange, støvklare han-rakler på Hasselgrenene varsler, at hun-blomsterne snart titter frem med deres lyserøde skæg fra de grønne knopper.

I februar-buketten er der en håndfuld træsorter: Pil med gæslinger, Rød El, Hassel, Lærk og Eg. Dertil kommer grøn Efeu i to varianter, knoppet Syren, Hyld med blade, Hyben med store knopper samt indtørret Rejnfan, Gråbynke og Skræppe. Alle er velkomne på turen den 13. februar. Det er gratis. Den medbragte kaffe/te nydes i stalden hos Peter Fredslund på hans store gård midt i Sdr. Hygum, hvor vi hører om stedets historie.

SAMKØRSEL
De, der vil være med til at muliggøre samkørsel på turen tilbage til bilerne i Harreby bedes møde på P-pladsen ved Sdr. Hygum forsamlingshus. Her samles vi i færrest mulige biler, så vi har kapacitet til at køre medvandrere retur til Harreby, når turen slutter i Sdr. Hygum




Travetur i Langeskov Plantage

45. BUKETTUR
TID: Søndag den 16. januar 2022 kl. 13-16
MØDESTED: P-pladsen ved Sønderskov, Sønderskovgårdsvej 2, 6650 Brørup

Vi mødes på P-pladsen ved haverne øst for Egnsmuseet Sønderskov. Denne Bukettur byder på ca. 6 km vandring ad mere eller mindre jævne skovveje og stier. Der anbefales solidt, vandtæt fodtøj, da årstidens nedbør giver fugtige strækninger. Vi går mod nord ind gennem Sønderskov, et stykke national skov. Derefter går ruten på tværs mellem marker til vi krydser Folding Kirkevej.

På P-pladsen ved Sønderskov havde Buketbanden sat hinanden stævne til prøveturen, hvor månedens buket – se den her til højre i billedspalten – blev indsamlet til plakaten, der varsler turen den 16.1.2022. Undervejs skiftede vejret til det smukkeste solskin ud over det åbne land – stedvis var markerne gullige af den vintersprøjtning, der nu er forbudt i adskillige europæiske lande…

DE FREDE STENDIGER
 Kort inden vi når Folding Kirkevej passerer vi et 261 meter langt fredet stendige. Danmarks gamle diger er blevet fredet med afsæt i Rytterdistriktkort fra 1760-70’erne, Udskiftningskort fra 1790’erne, de ældste matrikelkort og frem til den sidst reviderede udgave af 4cm kortene fra 1992.

Nørbølling Stendige blev fredet i september 1943 efter indstilling fra Inger Marie Momsen fra Skovlyst og apoteker Lind fra Vejle: ”Stendiget skal bevares i sin nuværende Tilstand og maa ingensinde nedbrydes eller beskadiges ved Fjernelse eller Hugning af de deri værende Sten, ligesom Diget som Helhed eller dets enkelte Sten ikke maa fjernes, tildækkes eller beskadiges.”

Stendiger kan man blive meget klogere på i Slots- og Kulturstyrelsens folder fra 2009 ”Vejledning om beskyttelse af sten- og jorddiger”: Sten- og jorddiger er ældre tiders hegning og markering af skel og ejendom i landskabet. De er beskyttede, fordi de vidner om Danmarks administrative inddeling og landbrugets historie, om driften i marken, beskatnings- og ejerforhold.

Digerne er også vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab. Vi skal passe på vores diger, fordi de fortæller Danmarks historie gennem 2000 år… De lange lige linjer af diger i store rektangler omkring landejendomme er opført omkring år 1800 i forbindelse med den store landbrugsreform, udskiftningen af landsbyjorden… På kongelig forordning plantedes mange nye skove i begyndelsen af 1800-tallet. Læg mærke til om der er diger, der krummer eller på anden måde er uregelmæssige…

Ejerlavsgrænserne er ældgamle administrative diger, hvor landsbyernes marker grænser op til hinanden. De snor og bugter sig gennem landskabet, yderst på overdrevet, igennem skoven eller engene… grænser, der kan være fastlagt allerede i tidlig jernalder. Administrative grænser, som sogne- og herredsgrænser og deres diger bevarer grænser fra den gang Danmark var et stammesamfund… Det danske landskab er en åben historiebog.

Diger er igennem de sidste 100 år blevet sløjfet og ødelagt i stort omfang. En undersøgelse fra starten af 1980’erne viste, at 70 % af de diger, som var vist på generalstabens kort fra 1884, var væk 100 år senere. Det bekræftede, at digerne hastigt er fjernet i takt med udviklingen i landbruget og nyere tids byudvikling. Hvis denne tendens fortsætter, vil de fleste diger snart være væk.
      Ved det fredede Nørbølling Stendige står her Knud Feddersen og Mogens Kjær Poulsen fra Danmarks Naturfredningsforening. På testturen har de til månedens buket indsamlet bark, svampe og lidt af årstidens stedsegrønt m.m.

MINDESTENEN FOR FRITZ MOMSEN
Nord for Folding Kirkevej går vi ad snoede, til tider lidt mudrede, skovveje i en fin afveksling mellem tætte granplantninger og lysere, mere åbne løvskovsstykker. Målet er Langeskovvej, hvor vi drejer mod vest. Et par hundrede meter fremme på højre hånd står få meter fra vejen en lille høj. Her holder vi kaffepause – husk at medbringe egne forsyninger og noget at sidde på.

På højen troner stenen til minde om grundlæggeren af Langeskov Plantage: Fritz Momsen. Stenen er sat i 1913, altså i 100-året for hans fødsel.

Kunstneren, der har leveret mindestenen, melder sig med nogle karakteristiske træk. For det første var billedhuggeren fra Vejen, Vejen Kunstmuseums hovedperson, Niels Hansen Jacobsen meget glad for at arbejde med den nordiske granit efterladt af istidens gletschere i form af marksten. De enkle, skriftbårne sten som denne, brugte han med minimal tilpasning. Han har forsynet stenen med sin legende typografi i et vilkårligt spil mellem små og store bogstaver, mellem stejle og skrå, legende typer. Særligt to ting afslører afsenderen. De, der har været med på andre Buketture, vil genkende:

1) Hansen Jacobsens karakteristiske leg med et lille g, der sættes op på samme bundlinje som de store bogstaver.

2) De særlige ”fiskekrogsrundinger”, som han laver i bunden af de lodrette steger i tallene – her tydeligt i 1-tallerne.

På højen ved Niels Hansen Jacobsens sten til minde om Fritz Momsen, grundlæggeren af Langeskov Plantage, ses Buketbanden under testturens kaffepause. Billedhuggerens særlige g’er er der mange af på denne mindesten.

JANUAR-BUKTETTEN
På testturene samles de månedlige buketter, der varsler den kommende Bukettur. Da turene startede i maj 2018, var der røster fremme om, at det da kunne blive sin sag at samle buketter til vinterens plakater. Men det har vist sig, at der altid er masser at samle ind – om end buketterne måske ikke ville være de mest salgbare hos Interflora!

Januar-buketten rummer kviste af et bredt udvalg af træer: Cypres, Tuja, Lærk, Bøg, Eg og Douglas. Dertil kommer lidt Vedvindel – også kaldet Alm. Gedeblad eller Caprifolie – der allerede har små, friskgrønne blade, Kristtorn med livlige røde bær, en Brombærranke med grønne blade, en strid Gyvel-kvist, Ørnebregne og Engelsød. I forgrunden er lagt et flot stykke bark fra en af de store graner, måske en Douglas, en tot Stjernemos og lidt af det fine grønne mosdække fra under den tætte nåleskovsbeplantning. Et sted stod en heksering af Støvbolde og andetsteds var en Bruskbold gået i opløsning – variation er der masser af, selv i vinterens plantagelandskab!

Alle er velkomne på turen den 16. januar. Det er gratis. Undervejs ved kaffepausen byder Theresa Klingenberg fra Danmarks Naturfredningsforening på en vinter-quiz, hvor vi dyster om vinterens kogler og stedsgrønne vækster..






Som en venetiansk kanal løber Jels Å som et åbent vandløb gennem Jels fra den sydlige ende af Jels Nedersø
Jels – krolf banerne, Jels Søbad, møllen og kirken

44. BUKETTUR
TID: Søndag den 12. december 2021 kl. 13-16
MØDESTED: Ravnbjerg 14, Jels, 6630 Rødding"

Vi mødes ved Jels Krolf Klubs hus på Ravnbjerg 14 i den sydlige ende af Jels. Her hører vi lidt om krolf og klubbens aktiviteter. Klubhuset er den gamle spejderhytte, der i november 1995 blev brækket ned i Haderslev, og måneden efter blev genopbygget i Jels. Spejderne hold til under navnet Jarlsborgen. De er der ikke længere, men i 2018 kunne Jels Krolf Klub fejre tiårs jubilæum. De holder til i et dejligt stykke bynatur lige syd for den gamle grusgrav.

På Buketturen – der har navn efter den buket, der varsler turen – går vi igennem den jungletilgroede grusgrav, og følger Jels Å nordpå. Den løber gennem byen som en åben venetiansk kanal. Den tegner sig netop nu som en rivende strøm med den seneste tids mængder af nedbør.

         
Med Jels søerne som en hovedattraktion løber Jels Å fra den sydlige ende af Nedersø uoverdækket gennem byen. Ved søen ligger byens stolthed Søbadet med den runde badebro som rammen om både sommerens vandoplevelser og vinterbadernes træf. Her i vintertiden står Jørgen Thoms ”Jelspigen” og kigger noget bekymret ud på det kolde vand!

Jels Søbad og Jørgen Thoms’ ”Jelspigen”

Ad Søvej når vi frem til byens nyeste vartegn, Jels Søbad, med den flotte runde badebro og den smukke beliggenhed. Her møder vi turens eneste kunstværk den 165 cm høje ”Jelspigen”. Hun er modelleret i 1952 af billedhugger Jørgen Thoms. Den kom til Jels i 1953. Det siges at være læge H.H. Ravn, der søgte skulpturen hos den gode giver Ny Carlsbergfondet. Thoms gik 1945-1949 på Kunstakademiet i København. En af hans lærere var Johannes Bjerg, der kom fra Ødis. Vejen Kunstmuseum har en fin samling af Bjergs statuetter. Thoms motiver er primært nøgne modeller og især hans kvindeskulpturer står rundt om i landet. Hans ”Susanne” kom i 1951 til hospitalet i Skive ligeledes som gave fra Ny Carlsbergfondet. Thoms var en alsidig kunstner, der egentlig først var uddannet maler. Dertil lavede han film, grafik, akvareller og var endog violinbygger!

Fra Søbadet går turen tilbage vestpå langs søen, til vi kan dreje ind på Brændegårdsstien i den sydvestlige ende af Jels Nedersø. Husk godt fodtøj og helst vandtæt, for dér, hvor vi skal krydse stedet, hvor Jels Å strømmer fra søen, er der alvorlig meget vand. Stien langs søengen har navn efter en store trelænget gård, der omkring år 1900 var brandstation. Måske netop derfor, at stien har fået sit navn? Vi krydser vejen og fortsætter forbi Slotsgården, hvis fundament rummer kampesten fra Jels Volsted – måske deraf det flotte navn? Vi går et kort stykke ad Kærlighedsstien, inden vi svinger til højre ad Storkeengen frem til Jels Mølle.

         
En af Jels’ fine seværdigheder er den velpassede mølle, der blev opført i 1859. Med en plads på bakketoppen, for i sin tid at fange vinden optimalt, er den et markant vartegn mod den klare blå himmel, der også danner baggrund for december-buketten med en blanding af vilde planter og de mere kultiverede arter, der blev indsamlet på ”byturen”.

Jels Mølle

Den nu gennemrenoverede mølle blev opført i 1859 og var i funktion frem til 1971. Jels Mølleforening fortæller en fin historie om Johan Møllers arbejde med at få mølle opført: ”Han sendte den ene ansøgning efter den anden gennem de ministerielle kanaler for at få lov til at bygge en mølle i Jels, men han fik aldrig svar. Træt af denne sendrægtighed rejste Johan Møller selv til København og søgte audiens hos Kong Frederik den 7. Kongen så velvilligt på sagen, men skal have sagt: ”Min gode mand, dette mølleri vil koste ham mange penge. Hvor vil han få dem fra?” Johan Møller skal have svaret: ”Pengene, Eders Majestæt, har jeg hjemme. Jeg kan bygge med det samme”.” I dag er der til møllen knyttet et antal møllevingedrejerlaug, der holdvis sørger for, at vingerne kører mindst en gang om ugen.

På turen tilbage til krolf klubbens hus passerer vi Jels Kirke, der blev opført i 1854 med delivist genbrug af granitkvadrene fra den forrige kirke. Bygningen er tegnet af arkitekt og kgl. bygningsinspektør for Slesvig og Nørrejylland L.A. Winstrup, der bl.a. har tegnet rådhuset i Kolding, Ødis Kirke og en ombygning af Gråsten Slot samt en delvis restaurering af Koldinghus.

December buketten
På vandring i byområdet passerede vi alligevel en hel grønne områder med mere eller mindre vild natur. Fra træer og buske rummer buketten den allestedsnærværende Kristtorn, Rødel, Tjørn, og kultiverede haveplanter som Snebær og Rød Kornel. Almindelige vækster som Mangeløv-bregne, Efeu, Tidsel, Gedeblad og Brændenælde samles let sammen med den invasive, meget dominerende og livskraftige Gyvel. Bukettens stærke farver kan vi takke den rynkede rose for og især den gule Brandbæger. Turens helt store overraskelse var at finde Mjødurt med knopper, som var det forår. Den burde for længst være blomstret af… men ikke i Jels! Alle er velkomne på turen den 12. december. Det er gratis. Vi runder af med et fælles arrangement for alle interesserede i klubhuset hos Jels Krolf Klub. Blandt andet byder Mogens Kjær Poulsen på en plantequiz.



Sommerlystskoven, Kleinbanen og Raslebækken
43. BUKETTUR

TID: Søndag den 14. november 2021 kl. 13
MØDESTED: P-pladsen ved Sommerlystskoven – lige overfor OK-tanken
Turen starter i rask trav gennem Sommerlystskoven og så mod syd ad den nedlagte Æ’ Kleinbahn. Vi når landevejen, følger den et stykke, og kommer frem til stedet, hvor en gruppe engagerede borgere fra Brændstrup Fællesforening har sat en mindesten. Den står til erindring om den smalsporede togbane, som tyskerne i 1899 åbnede på strækningen mellem Vojens over Gram til Rødding. Leif Vestergaard Jensen og Ingrid Kirstine Jensen har været blandt initiativtagerne til opstilling af mindestenen. Ved den fortæller de lidt om banen og stenen, der er sat i fællesskab, så der for eftertiden vil være mulighed for at stoppe op og tænke over en helt anden tids transportform.


Turens første mål er mindestenen for Æ Kleinbahn, der i 1899 åbnede på strækningen fra Vojens til Rødding. Mindestenen blev sat i 2020 med bl.a. Leif Vestergaard Jensen og Ingrid Kirstine Jensen (gul jakke) som initiativtagere.

Fra mindestenen går turen ad trampestier og markveje retur mod Sommerlystskoven. Samlet går vi omkring seks kilometer – husk godt fodtøj. Undervejs ser vi Røddinggård, der under 1. Verdenskrig var en af de 36 tyske domænegård i Nordslesvig. De var statsgods og blev forpagtet af tysksindede, der ofte drev dem som en slags mønsterlandbrug i håbet om at præge de lokale bønder som led i fortyskningen. Gården er i dag privat. Ejerne har anlagt en sti, der indgår som en del af Camino Frøs Herred. Den fører os tilbage til Sommerlystskoven med en bro over Raslebækken frem til en nyanlagt rasteplads med bord og bænke lige ved bækken.

Vi fortsætter frem til madpakkehuset i Sommerlystskoven, hvor vi drikker vores medbragte kaffe/te, mens Mogens Kjær Poulsen fra Danmarks Naturfredningsforenings Vejen afdeling taler om efterårets mange bær og buske samt løvfaldet og de bladløse træer.


m>På travetur ad markstier og grusveje i de smukke efterårsfarver passerer vi Røddinggård og den nyanlagte kaffeplet med borde og bænke ved Raslebækken.

Det sene efterårs november-buket
Traditionen afholdes en forberedende testturen, der gås af Buketbanden – med folk fra Naturfredningsforeningen, Vejen-Brørup Havekreds og Vejen Kunstmuseum, der i fællesskab arrangerer turene. Undervejs bliver der samlet ind til den månedlige BUKET, der giver turene deres navn. Buketten, som samles på testturen, er som en slags budbringer. Den kan være med til at fortælle noget om stedet og særligt om årstiden.

November-buketten vidner om, at vi har haft et lunt efterår, hvor frosten har ladet vente på sig. Bladenes farveskifte har fået usædvanlig lang tid, og farvespillet er blevet rigere end det plejer at være. Det første, der springer i øjnene, er farverne i efterårets bær. Her stråler Benved-plantens karminrøde holdere, der beskytter de stærkt orange frø – lidt i samme farveskala som de store Hybenrose-knopper. Mørkere røde er de umodne Brombær og en tone mørkere er Tjørnens bær. Lysere og klarer røde er de kuglerunde bær af Kvalkved – en russisk nationalplante, der indgår i mange folkelige dekorationer.

Det milde vejr betyder, at der i buketten også er en håndfuld muntre Gul Okseøje og de sidste standhaftige Dagpragtstjerner. Forrest ses tidens farvespil på de vilde æbler og brombærbladene, der changerer fra grøn over gul til mange røde toner.






 









Læborg Kirke og Hundsbæk Plantage


42. BUKETTUR
TID: Søndag den 17. oktober 2021 kl. 13 MØDESTED: Læborg Kirke, Læborgvej 5A, 6600 Vejen

Vi mødes ved en af Danmarks flotteste runesten. Den mægtige granitstele – der menes at være fra vikingetiden – står ved indgangen til Læborg Kirke smykket med runer og to fine Thors-hamre. Her samler museumsdirektør Teresa Nielsen op på fortællingerne om stenens historie.

På kirkegården står adskillige gravsten udført af billedhugger Niels Hansen Jacobsen. Vi ser på dem, der findes på familien Bundgaards gravsted. Så fortsætter vi om til gravstenen for den nok bedst kendte Læborg-borger, ”den lærde Bonde”, N.J. Termansen (1824-1892). Han blev politisk vakt under Skamlingsmødet i 1844 og blev højskolens stærke talsmand, en aktiv politiker og foredragsholder. I 1893 rejstes en beskeden mindesten for ham i Skibelund Krat. Den står i dag på resteren af en gammel gravhøj ved den gård, som Termansen havde et godt stykke vest for kirken på Læborg banke. I 1906 fik Niels Hansen Jacobsen til opgave at udføre den Termansen-mindesten, der i dag står i Skibelund Krat med et portrætrelief i bronze. Det er dog ikke billedhuggeren fra Vejen, der har udført Termansens dekorative gravsten, der står syd for kirken – og ej heller den for hustruen Marie. Er der mon nogen i lokalområdet, der kan sætte navn på kunstneren? Begge sten er fine eksempler på den tids Skønvirke-stil, og den svungne typografi er ganske særlig.


På Læborg Kirkegård står gravstenene for Niels Jokum Termansen og hans hustru Marie. Mon nogen ved, hvilken kunstner, der har formgivet stenenes finde dekorationer og tekster?


 I den sydlige ende af kirkegården skal vi se på en af de helt særlige Niels Hansen Jacobsen-sten, der også står i en betonafstøbning på Museumspladsen i Vejen. Med en kraftig vækstranke blev granitstenen i 1911 sat til minde om tre drenge, der druknede i branddammen i Læborg.

VINBONDEN I LÆBORG
Øst for kirkegårdsdiget ligger Hans Evan Mikkelsens have. Omkring en høj vandgran står rækker af planter, der ved nærmere eftersyn viser sig at være vinranker. I stedet for én stor græsplæne, blev arealet for snart 10 år siden brudt op af 5-6 rækker med vinstokke. Her er tre sorter, der er særlig godt egnet til dyrkning under nordige himmelstrøg: Rondo, Regent og Léon Millot. I dag er klimaet så forandret, at vingårde skyder op i mange dele af landet. Helt tilbage i begyndelsen af 1900-tallet plantede billedhugger Niels Hansen Jacobsen en vinstok ved ”Hytten” i den nordlige ende af Vejen – og den knortede stok står der endnu!

Hans Evan Mikkelsen fortæller, at planterne er fuldt økologiske. De passer sig selv, gødes ikke og vandes kun af regnen. Udbyttet pr. plante kan ligge godt over 10 kg. Der er stor forskel på høsten. På det relativt lille areal kan udbyttet af årets høst svinge fra 50-200 flasker.


I kraft af udsmeltningen omkring istidens gletsjerrand består Hundsbæk Plantage af ringe jord med et højt indhold af grus og sand, der her tydeligt ses på stien til Fru Mettes Bjerg. I godt vejr er udsigten stor fra det høje udkigstårn. I skovbunden er der netop nu et væld af svampe. Et par af de mere usædvanlige ligner henholdsvis Piratos-lakridser strøet ud over mosset og en mørk æggeblomme i saftig hvide – men er reelt en stinksvamp, der om lidt skyder i vejret med en farlig stank.

HUNDSBÆK PLANTAGE
I biler fortsætter vi ud til Hundsbæk Plantage, hvor vi fra P-pladsen går til Fru Mettes Bjerg, der står 91 meter over havet. Navnet har givet anledning til forskellige fortællinger.

Den ene finder sted sidst i 1500-tallet, hvor fru Mette Juel til Estrup Hovedgaard og adelsmanden Eggert Abildgaard til Skodborghus ved Kongeåen forelskede sig, men ikke måtte få hinanden. De flygtede sammen og blev viet i hemmelighed, men vendte siden tilbage og der blev indgået et forlig om deres forhold.

En anden historie fortæller, at Mette var datter på herregården Hundsbæk, forelskede sig under sin stand, og blev gift bort til en ældre herremand. Hun fandt trøst i at vandre omkring højen, der fik navn efter hende.

En tredje variant handler også om herregårde Hundsbæk, hvor en fru Mette i det skjulte skal have født et uønsket barn, som hun dræbte og begravede på bjerget. Hendes spøgelse siges at have vandret om højen, og fik først fred, da barneliget blev gravet op og lagt i kristen jord på kirkegården i Læborg.

På fru Mettes Bjerg står et mægtigt udkigstårn. Om vejret søndag den 17. okt. bliver lige så fint, som det var, da Buketbanden var på test-tur, kan man fra toppen kigget meget langt omkring. På den omkring 2,5 kilometer lange travetur i Hundsbæk Plantage holder vi øje med, hvad der måtte være af svampe og samler ind til en fælles gennemgang af, hvad der er dukket op. Vi går til festpladsen og videre ud på skovvejen til en åben strækning, hvor vi nyder vores medbragte kaffe. Her fortæller formanden for Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling, Mogens Kjær Poulsen, generelt om svampe og særligt om dem, som vi finder på turen gennem plantagen.






NATURENS DAG


41. BUKETTUR
Søndag d. 12. september kl 13-16 - 41. bukettur turen indgår som en del af Naturens Dag og udgår med fokus på naturens spiselige planter. Mødested: Jels Voldsted, Koldingvej 2, Jels, 6630 Rødding

LANGS KONGEÅEN

- fra Fodboldgolf til Knagemøllen













40. BUKETTUR

TID: Søndag den 15. juni 2021 kl. 13
MØDESTED: Vejen Fodboldgolf og Kanocenter

Indledningsvis hører vi lidt om den familiedrevne virksomhed, hvor man bl.a. kan bestille kanoer til ture på Gram Å, Ribe Å, Gels Å og Kongeåen. Ved roturens slutning sættes kanoen efter aftale, hvorefter den afhentes – sikke mange muligheder for fine naturoplevelser!

Dér, hvor vi mødes, er vigtig vidensindsamling i gang til fordel for den nationale forskning. Her er én af de fire nationale testlokaliteter vedrørende forsøg med registrering af landbrugets udledning af lattergas. Målingerne ”skal danne grundlag for at opgøre effekten af strategier for reduktion af drivhusudledning i landbruget… Ved at beskrive både geografiske, dyrkningsmæssige og klimarelaterede kilder til variation, håber forskerne at kunne bidrage til en bedre forudsigelse af de årlige emissioner af lattergas. ”

HERMANSENS HØJ
Vi går mod øst langs Kongeåen på en strækning, der både benyttes af Hærvejen, Kongeåstien og Frøs Herreds Camino. Her krydser vi en eng, der afgræsses af køer og når Hermansens Høj, en af turens højdepunkter. En lille mindetavle kundgør, at det oprindelige bålsted, borde og bænke blev etableret til minde om Anna og K.M Hermansen (1890-1969). Det skete på hans 100-års dag den 9. juni 1990. Men hvem var han?! For dem, der har fulgt vores Buketture, vil han være en velkendt personlighed fra turen til Skodborg. Kirsten Fynbo fortalte om ham i kirken, og han er uundgåelig, når talen falder på egnen. Han voksede op i Vejen, blev uddannet lærer og bestred fra 1920 det dobbelte hverve af førstelærer og kirkesanger. I 1947 udkom ”Skodborg Sogn i Frøs Herred” skrevet af førstelærer Kristen Møller Hermansen, og blev trykt i 2. oplag i 1971.

Første stop er Hermansens Høj – opkaldt efter førstelærer, kirkesanger og lokalhistoriker K.M. Hermansen fra Skodborg. Ved Kongeåstiens gode plankebord fik Buketbanden frokost med masser af regn!

SØREN OG METTE
En herlig lille detalje – og nok en bedrift at være stolt af med lokal tilknytning – er forbundet med lærerparret Anna og K.M. Hermansens søn Knud. Han skrev ”Søren og Mette”-bøgerne, som millioner af danske børn kender fra deres skolegang. Med overskuddet fra salget af bogen stiftede han ”Skodborg Kultur- og Miljøfond”. Fonden købte arealet ved Kongeåen, og det er det gode salg af Søren og Mette-bøgerne, vi kan takke for, at den fine høj i dag så gæstfrit tager imod!

NATUREN LIGE NU
På turen står hele fire varianter af tidsler – Kærtidsel på fugtig jord, Agertidsel på den tørre mere næringsfattige jord, Horsetidsel tæt på markerne og Kåltidsel i sumpen ved Kongeåen. Sit navn har den sidstnævnte fordi den fx i Japan dyrkes til spisning.

     

Mange dyr og insekter har skabt sig et samliv med en udvalgt værtsplanter. Man siger, at de er oligolektiske – at deres liv er forbundet med en eller få plantearter. Eksempelvis er en del sommerfugle særlig glade for Brandnælder. Det ser vi på trampestien langs Kongeåen, hvor mange af deres blade er gumlet af. Som i resten af landet vinder Engbrandbæger kraftigt frem. De gule blomster sender et signal om deres giftighed, der kan gøre det af med heste og kvæg. Men i tørret form aner dyrene ikke uråd. De kan risikere at dø, når de får tørret engbrandbæger i deres hø. Kigger man nærmere på stilkene og bladene af mange Engbrandbæger, ser man iøjefaldende larver. Med deres orange-brune og sorte striber sender de et varsel om, at de også er giftig. Når de forpupper sig, bliver de til sommerfuglen Blomplet, der ligeledes er giftig.

Månedens buket kom gradvist til at bestå af endnu et læs af sommerens plante og blomstervæld: Gul ærtebælg, Alm. Hanekro, Bærmispel, Mjødurt, Gederams, Blåhat, Hvas Randfrø, Gråbynke, Rejnfan, Alm. Røllike, Dunet Dueurt, Alm Gedeblad, Bittersød Natskygge, Angelika, Sæbeurt, Skræppe, Ferskenpileurt, Engbrandbæger, Storkenæb, Forglemmigej, Lysesiv, Musevikke, Liden Klokkeblomst, Baldrian, Kål-tidsel, Horse-tidsel, Kær-tidsel, Ager-tidsel, Mirabel og slåen, Stilkeg, Alm. Mangeløv, Rød Ahorn.

Traveturen går op og ned langs Kongeåen. Undervejs ser vi Blodplet-larven på Engbrandbæger og masser af sommerfuglelaver, der gnaver løs af Brandnældernes blade – og vender om ved Knagemøllen – den sidste vandmølle, der har været i funktion på Kongeåen.

KNAGEMØLLEN
Turens østligste punkt bliver Knagemøllen – den sidste fungerende vandmølle på Kongeåen. Der har på stedet været drevet mølle siden middelalderen. Den nuværende, hvor mølle og bolig er en del af samme bygning, er en 1900-tals renovering af en mølle, der blev bygget i slutning af 1700-tallet. Møllehjulet blev ind til dets aktuelle forfald drevet af vand, der løb ind og skubbede under hjulet – i modsætning til fx Sønderskov Mølle, der har et overfaldshjul, altså et møllehjul, der drives ved at vandet flyder ind ovenpå hjulet. Tæt på var der fra 1890’erne en tredje møllevariant: Poul La Cours Mølle i Askov, der blev drevet ved vindenergi. I forbindelse med møllen er der rester af en engvandingskanal.

LANGS KONGEÅEN

– fra Frihedsbroen til Skodborg Plantage

MØDESTED: P-pladsen ved Frihedsbroen
TID: Søndag den 11 juli kl. 13

Som en del af den sene fejring af Genforeningen går den 39. Bukettur på den sydlige/sønderjyske side af Kongeåen. Det vil sige, at vi traver på det, der i 1864 blev preussisk jord i Nordslesvig.

Den fem kilometer lange travetur er på grusveje, skovveje og på trampestier i engene ved Kongeåen – husk godt fodtøj.

På vej østpå passerer vi et af Hærvejens herberger, der ved bestilling er åbne for overnattende gæster fra juni til august. Oppe under tagudhænget på den flotte gamle kampestenslænge fik Knud Feddersen på testturen øje på en kasse sat op til flagermus. Biodiversitet kendetegner området, hvor der her i juni-juli står et væld af vilde blomster i fx den næringsfattige jord langs grusvejen.

Netop nu folder de velduftende Gul- og Hvid Snerre sig ud – populært kaldet Jomfru Marias Sengehalm. I den tætte plantage dukkede en slægtning op mellem lyngplanterne – meget passende døbt Lyngsnerre!

På trampestien tæt på Kongeåen kan man se digesvaler, der har deres bolig i dybe huller, som de selv graver i Kongeåens mudderbrinker. Ved vandet er der netop nu masser af de sortblå Pragtvandnymfer.

ET PAR MINDESTEN
På vej gennem den private Skodborg Plantage er der et sted en vild rose, der af nød er blevet en ihærdig slyngplante for mellem de store træer at nå op, hvor der er lys.

Lidt længere fremme står der ved grusvejen et par mindesten. Den ene handler om plantagens ”nedhugning under den tyske besættelse 1944-1945” samt genplantningen i 1946-1947.

På den anden mindesten står der blot: SKODBORG KOMMUNE 1922-1923. Tallene har nogle for kendere karakteristiske ”fiskekroge” på de lodrette nedstreger. De slyngede bogstaver er i slægt med den typografi, der kan ses på Modersmålet i Skibelund Krat. Der må være tale om et værk af billedhugger Niels Hansen Jacobsen, men ingen har hidtil kunnet fortælle noget om stenens historie. Gid der var mulighed for at ringe til den gamle førstelærer og kirkesanger Kristen Møller Hermansen (1890-1969), der skrev Skodborgbogen. Han må have vidst, hvad den sten handlede om – og ville kunne bekræfte, hvem der huggede teksten… fiskekrogene røber dog en del af historien!


Oppe under kampestenslængens tag udpeger Knud Feddersen en flagermuskasse, inde i plantagen får Buketbanden øje på en vild rose, der som en liane slynger sig op i træerne for at få del i sollyset deroppe. I plantagen står et par sten til minde om dens historie.

NATUREN LIGE NU
Her ved højsommer står vi med den allerstørste artsrigdom. Buketten, der er plukket den 30. juni, rummer over 30 forskellige planter. I alfabetisk rækkefølge er der bl.a.: Baldrian, Blæresmælde, Blåhat, Blåklokke, Dagpragtstjerne, Digitalis/Fingerbøl, Dueurt, Engelskgræs, Eng svingel, Fladstjerne, Gul fladbælg, Gråbynke, Harekløver, Haremad, Hvid okseøje / Marguerite, Hybenrose, Håret høgeurt, Jomfru Marias sengehalm / hvid og gul snerre, Kongepen, Kruset skræppe, Lugtløs Camille, Musevikke, Rødkløver, Rød Valmue, Rørgræs, Skovsalat og Skvalderkål.

Kom med på vandretur søndag den 11. juli. Alle er velkomne, deltagelse er gratis – husk kaffe/te og siddeunderlag til en lille pause undervejs.

HVEM HAR ET GODT FORSLAG TIL BUKETTUR NR. 50?
Siden maj 2018 har Buketbanden arrangeret månedlige BUKETTURE rundt om i Vejen Kommune. Det nye program, der er på vej i trykken og uddeles på turen den 11. juli, dækker frem til maj 2022. Hvor skal vi hen på tur nr. 50? Nu efterlyser Buketbanden en god travetur i Vejen Kommune på samlet 4-6 km – gerne i smuk natur med nogle spændende historier om kunst og/eller kulturhistorie. Send dit forslag til: museum@vejen.dk


På engene ved Kongeåen står Buketbanden ved jordvolde, der må være spor af de gamle engvandingsanlæg, hør mere om dem på turen den 11. juli. Langs vandløbet er der et væld af sortblå Pragtvandnymfer – og i mudderbringerne har digesvalerne indrettet deres boliger.






























































































































































I maj-måneds forårsbuket ses både den ”gamle” påskelilje med lyse blade om den mørkegule trompet samt den nye.


Halvvejs på turen er der på bakken syd for Holsted Å en oplagt plads til kaffepause ved en lang bænk med plads til mange – men med behørig afstand!


På Torvet i Hosted står den store anemone, ”Anemone Blanda”, der er kommet hertil fra Balkan-området.


GRÆNSEOVERSKRIDENDE
GENFORENINGS-BUKET-TUR
Fra Skibelund Krat nord for Kongeåen til Københoved i Sønderjylland

MØDESTED: Skibelund Krat ved festpladsen
TID: Søndag den 6. juni kl. 13, TRAVETUR med fælles kørsel

Vejen Kommune er en af de få kommuner, der spænder hen over den gamle 1864-1920-Kongeågrænse med en god del af kommunen i det sønderjyske. Tilmed har Skibelund Krat på den nordlige bakkekam været Danmarks vigtigste mødested for de dansksindede nord og syd for Kongeåen i alle årene fra det første store Grundlovsmøde i 1865 og frem til Genforeningen i 1920.

Til trods for at pandemien har sat en stopper for den udskudte folkefest, gennemføres juni-måneds BUKETTUR – dog i en lidt ændret form. Det er netop fra Skibelund Krat, at turen udgår. Det bliver fortsat den 6. juni og BUKETTUREN starter som de plejer kl. 13. Cykelturen har vi dog byttet ud med en grænseoverskridende travetur.

SKIBELUND KRAT
Indledningsvis ser vi på festpladsen og Krattets tre største mindesmærker: Niels Hansen Jacobsens skulptur af Modersmålet, Niels Skovgaards monument for Magnus den gode og Niels Hansen Jacobsens minde om Genforeningen. Museumsdirektør Teresa Nielsen fortæller om monumenterne, mens vores naturguide, Knud Feddersen fra Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling, fortæller om Krattets vegetation. Diagonalt gennem Krattet når vi ned til landevejen og følger Hærvejens traverute på grusvej forbi Vestre Skibelundgård, hvor Niels Hansen Jacobsen i 1927-1928 leverede det relief af markarbejdere, der er indfældet over hovedindgangen.


I dette våde forår gik Buketbanden testturen i silende regn. De var allerede godt våde, da de startede ved Niels Hansen Jacobsens monument ”Modersmålet”. Det blev indviet i Skibelund Krat i 1903. Nedenfor Skibelund Krat ses de ved Vestre Skibelundgaard. Den blev bygget i 1927 af Niels Stampe Nielsen. På bestilling leverede Niels Hansen Jacobsen relieffet over døren af høstfolkene i arbejde. Han fik 300 kr. for relieffet – svarende til 5% af byggesummen. Det er væsentlig mere end de 1%, som Statens sætter af til kunstnerisk udsmykning af statens byggerier! Måske en lignende tanke kunne indføres ved byggeri i Vejen Kommune?!

NATUREN LIGE NU
Skibelund Krat byder sig til med nyudsprungne, lysegrønne bøgetræer. Vi følger eg og ask for at se, hvilken der springer ud først. Det gamle ordsprog siger:
Hvis eg springer ud før ask, går sommeren i vask.
Hvis ask springer ud før eg, bliver sommeren bleg (tør).
I skovbunden er de sidste anemoner ved at afblomstre. Hvor der kommer lidt sollys, bliver de afløst af Fladstjerne og små grupper Løgkarse. Dens blade kan spises, og de er mindst lige så stærke smagsgivere som Ramsløgsblade.

Turen fortsætter sydpå langs levende hegn, hvor Syren, Vildæble, Bærmispel og Tjørn alle er ved at blomstre. Ved Frihedsbroen er der god udsigt over Kongådalen. Den blev fredet i 1980. Siden er Kongådalen blevet udpeget som en del af det europæiske netværk Natura 2000 – særligt værdifulde naturområder. I den fugtige eng lyser Engkarse op med sine hvide-lysviolette blomster sammen med Kornet Stenbræk, der står på de tørrere steder. De gule farver sørger Ranunkel og Engblomme for at bidrage med.

FRIHEDEN
På vej mod Frihedsbroen gør vi holdt ved det lille stenhus ”Friheden”, som storbonden H.D. Kloppenborg fra Københoved opførte på nordsiden af Kongeåen. De fine små Dannebrogsflag over hovedindgangen og de rød og hvidmalede vinduesrammer var ingen tilfældighed! Huset hører vi mere om på turen.


Forårets store mængder af nedbør kommer planterne til gode her i engstrækningerne i den fredede Kongeådal. Løgkarse og ranunkel trives i hinandens selskab, og den gule Agersennep tager sig også godt ud!

KONGEÅEN – og månedens buket
Få hundrede meter længere fremme har vi krydset Kongeåen og gør holdt i Sønderjylland ved Frihedsbroens shelterplads. Her kan vi nyde vores medbragte te/kaffe mens Knud Feddersen fra Danmarks Naturfredningsforening fortæller om plantelivet i engstrækningerne langs Kongeåen.

Månedens buket er sammensat af både vilde blomster og mere kultiverede arter fundet i Krattet, langs vejen og i engene ved Kongeåen. Her er Ranukel, Viol, Døvnælde, Løgkarse, Stenbræk, Syren, Vildæble, Fladstjerne, Agersennep, Canadisk Gedeblad og en tidlig Gyvel.

Ved shelterpladsen deler vi os i to grupper. De ”terrængående” med solidt og gerne vandtæt fodtøj traver et stykke vestpå ad Kongeåstien og langs en markvej til Københoved, mens den anden del af flokken går på en mere jævn sti til samme mål.

H.D. KLOPPENBORG
En af de mest undseelige sten i Skibelund Krat er sat til minde om H.D. Kloppenborg (1802-82), storbonden fra Københoved. Stenens beskedne form er omvendt proportionalt med Kloppenborgs betydning for de dansksindede syd for Kongeåen – særligt for kredsene omkring Rødding Højskole og det, der blev frimenigheden i Rødding. Han var en af Skibelundforeningens mest indflydelsesrige og trofaste medlemmer. Som ung i København blev Kloppenborg præget af de personlige møder med Grundtvig og siden tæt forbundet med livet på Rødding Højskole, som han var medejer af. Efter nederlaget i 1864, dragningen af en ny grænse og flytning af højskolen fra Rødding til Askov stod hans hjem på Bejstrupgård i Københoved åbent for højskolens folk og for dansksprogede kirkelige handlinger udført af Hans Sveistrup og siden Cornelius Appel. Begge har de også hver sin mindesten i Krattet – et netværk af grundtvigianere, der gennem de store møder i Skibelund Krat førte en våbenløs kamp om genforening på ord, sange og mindesten.

BENNETGAARD
Lola Lecius Larsen sagt ja til at tage imod Bukettursgruppen på Bennetgaard. Så længe pladser haves, går vi ind i to grupper. VIGTIGT: Efter de gældende pandemirestriktioner, skal gyldig Corona-attest forevises. Alle deltagere skal bære mundbind, holde afstand og respekter stedets forskrifter.

Bennetgaard er en af Københoveds endnu levende historier om den lille bys centrale rolle i grænsekampen 1864-1920. Det gamle stuehus – med en historie, der går tilbage til 1690 – blev i sin tid købt af Jørgen N.H. Skrumsager, der i 1866 mod svigerfar H.D. Kloppenborgs vilje giftede sig med dennes datter Ane Marie. I årene 1864-1920 gjorde Jørgen og Ane Marie Skrumsager meget for at bevare dansk sprog og kultur på egnen. Deres vinduesløse kampestenslade dannede rammen om mange af de danske møder, foredrag og sangaftner, som var blevet forbudte.

Deres datter Jutta skænkede i 1936 Bennetgaard til hvilehjem. Hvert år er omkring 130 ældre fra det danske mindretal i Sydslesvig på ophold. Størstedelen finansieres ved frivillige gaver fra fonde og legater, foreninger såsom Den Danske Sundhedstjeneste i Flensborg, grænseforeninger i hele Danmark, kirker og enkeltpersoner, mens gæsterne også betaler en del af opholdet selv.


På turen tilbage fra Københoved til Skibelund Krat indsamlede Buketbanden prøver på de planter, der var blevet set på undervejs. Denne gang sammensatte henholdsvis Elisabeth Østergaard fra Vejen-Brørup Havekreds og Knud Feddersen fra Danmarks Naturfredningsforenings Vejen-afdeling hver sin buket. Med Joakim Skovgaards mindesten for Charlotte og Ludvig Schrøder og Skibelund Krats festplads i baggrunden ses her deres to bud på en buket: Knud samlede et repræsentativt udvalg af alt, hvad vi fandt på turen, mens Elisabeth samlede et udpluk af de mange. En uge inden det officielt bliver SOMMER kan vi se, at naturen for alvor springer ud i sin fulde pragt… men det har holdt hårdt med masser af forsinkelse!

RETUR FRA KØBENHOVED – mulighed for fælleskørsel
Traveturen til Københoved er på 4,5-5 km. Det vil sige, at der tur-retur er omkring 10 km. De, der gerne vil gå begge veje, returnerer i eget tempo. Da turen denne gang er noget længere end de sædvanlige, organiserer vi fælleskørsel for de deltagere, der måtte ønske at halvere turen.

Klokken 12.30 kører vi i fællesskab nogle biler til Københoved. Chaufførerne returnerer til Skibelund Krat og deltager i traveturen. Når vi har set Bennetgård, fylder vi bilerne og kører tilbage til Skibelund Krat.

Hvis du/I gerne vil deltage i denne ordning, skal du/I sende en mail til:
Oestergaard.Elisabeth@gmail.com
Skriv venligst: 1) Hvor mange personer, der ønsker kørelejlighed fra Københoved til Skibelund og 2) Hvor mange personer der er plads til i bilen ud over chaufføren. De, der deltager i ordningen, skal være i Skibelund kl 12.30, så vi kan være tilbage til traveturens begyndelse.




37.BUKETTUR – vestpå langs Holsted Å
søndag den 9. maj 2021 kl. 13-16


MØDESTED: Torvet i Holsted nord, Søndergade 4, 6670 Holsted Arrangementet er GRATIS

Kom med på forårsvandring, når Danmarks Naturfredningsforening inviterer til Bukettur søndag den 9. maj. Vi mødes kl. 13 på Torvet i Holsted Nord til kunst-, kultur- og naturoplevelser på en travetur mod vest. Husk godt fodtøj til den ca. 6 km rundtur, hvoraf en del er på trampesti i ujævnt terræn omkring Holsted Å.

KOEN I KUNSTEN
Allerede på Torvet møder vi kunsten i form af billedhugger Robert Lund-Jensens malkepige “Rebekka”. Koen står med hovedet nede ved det imaginære vandløb. Figuren er modelleret i 1981 og støbt i beton – utilsigtet står den som en tidlig forløber for Vejen Kunstmuseums projekt Egnsbeton! Godt at se, hvor alsidigt det materiale kan bruges til trods for at det ofte pr. automatik er lidt forhadt.

Skulpturen kunne have været en del af det mægtige bogværk, som Anton Raundahl i februar præsenterede – en opsamling på hans livslange fascination af køerne. Han har skrevet et afsnit om koen i kunsten med fokus på ti kunstnere, der særligt har taget dyret til sig som motiv. Th. Philipsen er nok den bedst kendte af dem – og i samlingen på Vejen Kunstmuseum findes et af hans fine små studier af køerne på Saltholmen. Museet er lukket under nybyggeriet, men i Holsted kan vi komme helt tæt på Robert Lund-Jensens skulpturelle skildring af koen.


På Torvet i Holsted står Robert lund-Jensens skulptur ”Rebekka” fra 1981 til glæde for forbipasserende i alle aldre – også en ridetur for en lille purk fra en af egnens børnehaver!

BEDRE BYGGESKIKS HOLSTED-ARKITEKT
Inden vi overgiver os til forårets naturoplevelser, passerer vi Holsteds forhenværende Teknisk Skole – et hovedværk af arkitekt Henrik Johansen (1878-1948). Han var født i Gjerndrup, blev uddannet murer og gradvist også arkitekt takket være Bedre Byggeskiks undervisningsprogrammer. Mens han i 1922 deltog i Tegnehjælpens Bygmesterkursus, arbejdede han på projekteringen af Teknisk Skole. Bygningen er opført af en arkitekt med en passion for mursten.

Det var Johansens kongstanke, at bygningen udefra skulle afspejle den faglige dygtighed, som kunne læres i lokalerne indenfor. De mange fine murede detaljer og dekorative elementer repræsenterer det gode håndværk og tidens interesse for den gamle jyske barokarkitektur. Over indgangsdøren har Henrik Johansen i jern sat et mærke af symmetrisk sammenflettede passere. Det er en ”hilsen” til Bedre Byggeskiks arkitekter, der inden foreningens etablering udgav serien af hæfter fra foreningen ”Maalerne”. I 1910’erne og 20’erne kunne man her se de unge arkitektspirers tegninger efter opmålinger af forbilledlige, ældre danske huse. I et af hæfterne findes opmålinger af billedhugger Niels Hansen Jacobsens barndomshjem – et ikke længere eksisterende hovedværk af bygmester Peder Holden Hansen – samt aftægtsboligen, ”Hytten”, der endnu står i nordenden af Vejen.


Den gamle Teknisk Skole fra 1922 er Holsteds Bedre Byggeskiks-arkitekt Henrik Johansens hovedværk. Fra Torvet kan man se bagsiden af huset, mens den imponerende facade med det flotte midterparti kan ses omme i Nørregade.Den gamle Teknisk Skole fra 1922 er Holsteds Bedre Byggeskiks-arkitekt Henrik Johansens hovedværk. Fra Torvet kan man se bagsiden af huset, mens den imponerende facade med det flotte midterparti kan ses omme i Nørregade.

UD I FORÅRET
Ved kirken følger vi stien langs Holsted Å. Vores naturguide på denne tur er Astrid Jørgensen, der i mange år drev Geografisk Have i Kolding. På vej ud langs åen har hun fået øje på Ribes Alpinum – en af de allertidligste forårsbebudere. Ude i landskabet står de lysende slør af Mirabelletræernes blomster, og undervejs møder vi en række Korkelm. Dette troldske træ er ingen gængs vækst i Danmark. Velkendt med gartnerverdenen konstaterer Astrid Jørgensen, at den en gang må være sat i forbindelse med Nielsen’s Planteskole, der ligger i nabolaget. Undervejs bliver der plukket to forskellige slags påskeliljer – de gammeldags med lysegule blade omkring en mørkegul trompet og en af de nye, der er stærkgul over det hele.


På travetur langs Holsted Å møder vi bl.a. Ribes Alpinum, Mirabelletræerne og en række ældre Korkelm med knortede grene, der vækker associationer til trolde og forhistoriske uhyrer.

ENGENE OMKRING HOLSTED Å
På trampestierne i engene går vi vestud langs nordsiden af Holsted Å og tilbage på sydsidens bakkekam. Dér hvor vi krydser åen, er der på bakken en fin udsigt og en lang siddeplads, hvor det er oplagt at holde en kaffepause – husk rygsæk med egne forsyninger og en siddepude! Undervejs passerer vi et par klaplåger og kort efter den sidste, oplever vi en fin forening af den hastige transport og den rolige vandring. Vi går under landevejen på en bro, der er bygget ind i den ene side af betonkonstruktionen, hvorover bilerne suser afsted.


På trampestierne langs Holsted Å passerer vi et par klaplåger og turen går under landevejen på en fodgængervenlig bro. I Skoleplantagen står Niels Hansen Jacobsens mindesten for dyrlæge Sørensen.

ET OBLIGATORISK HANSEN JACOBSEN-VÆRK
På denne 37. af de planlagte Buketture passer vi sædvanen tro også et værk af billedhugge Niels Hansen Jacobsen. I Skoleplantagen findes både hans mindesten for den politisk aktive førstelærer Christian Søgaard samt hans sten for dyrlæge Sørensen, der døde samme år som Vejen Kunstmuseum blev indviet. Ved den tid har billedhuggeren også fået tid til at lave et markant mindesmærke med et reliefportræt i bronze indfældet i en stor marksten. En fortælling om stenen kan give anledning til refleksioner og gerne en lille debat om tidens fokus på monumenterne og deres betydninger – de går langt fra alle upåagtede hen!

Retur på Torvet får Astrid Jørgensen øje på Anemone Blanda – den store hvide Anemone, der er kommet hertil fra Balkan.